Om PlusButikkerne
Vores webshop er ikke bare en online genbrugsbutik - det er en forlængelse af vores fysiske butikker:PlusButikkerne og PlusByg. Med års erfaring fra vores fysiske butikker bringer vi den samme kvalitet, service og ekspertise direkte til dig.
PlusButik-konceptet tog sin begyndelse med PlusButikken i Næstved – her holder vores webshop også til.

Vi gi'r ting nyt liv
Vi giver brugte ting nyt liv. Gennem AffaldPlus’ genbrugsplader og vores butikker modtager vi varer, som ellers ville ende som affald – enten fordi ejeren ikke længere ser værdi i dem eller donerer dem, så andre kan få glæde af dem.
Igenmen PlusButikkernes webshop gør vi det muligt at købe genbrugsting som sko, accessories, brugskunst og indbo og fritid, så du har mulighed for en grønnere hverdag.
PlusButikkernes historie

2013
Startskuddet
Det startede i 2013, hvor vi begyndte at redde ting op af containerne på vores genbrugspladser, da de var for gode til at blive smidt ud.
Derfor åbnede den første, fysiske genbrugsbutik nemlig PlusButikken i Næstved. Her kunne kunderne finde billige og unikke genbrugsting.

2016
Genbrug går online
For at gøre vores genbrugsfund tilgængelige for hele landet, åbnede vi i 2016 vores egen genbrugswebshop. Her kan kunderne eksempelvis købe genbrugstøj, fritidsartikler og genbrugsmøbler.
Her havde vi også hollandske auktioner, hvor prisen falder over tid – et sjovt og anderledes budsystem, der gør det nemt at gøre et kup.

2019
PlusByg
I 2019 udvidede vi butikskonceptet med vores første genbrugsbyggemarked ved navn PlusByg. Det åbnede i Næstved – meget belejligt lige overfor genbrugspladsen. Her finder kunderne diverse byggematerialer, værktøj, større møbler, VVS-artikler og haveudstyr.

2020
Udvidelse
Siden 2020 er der kommet flere PlusButikker og PlusByg til i den lille genbrugsfamilie. Vi spreder os godt over Syd- og Vestsjælland, og vi tør godt love, at der er flere butikker på vej.
